Virkelige bygninger i Second Life

Jeg har en del underlige interesser; en af dem er gamle huse. Jeg tager ofte på ture rundt i landet og går på byvandring ad krogede brostensbelagte gader. Ofte har det lokale turistbureau en brochure med forslag til en rute samt en tekst der fortæller, hvad man passerer på sin vej. Udover det arkitektoniske aspekt, så rummer husene hver især en del af Danmarkshistorien, og der gemmer sig rigtig mange spændende historier, hvis man graver lidt efter dem.

Rungsted kostskole
For at sikre husene (og Danmarkshistorien) til vore efterkommere, har Kulturarvsstyrelsen fredet ikke mindre end 9.700 bygninger i Danmark, og hertil er 375.000 bygninger erklæret bevaringsværdige. En online database over samtlige bygninger findes her: www.kulturarv.dk/fbb

Mariager havnekran
Som de fleste læsere af denne blog ved, så har vi i Wonderful Denmark i Second Life opbygget en typisk dansk købstad, der gerne skulle være genkendelig for danskere samt vise udlændinge, hvordan en typisk dansk provinsby ser ud. De fleste bygninger er fiktive men i løbet af det seneste halve år, har jeg bygget 5 bygninger samt en færge, der alle findes i virkeligheden. Nogen mener, at man bør bruge Second Life til at bygge alt det man ikke man bygge i real life, og lade sin fantasi og kreative evner få frit løb. Der er endda en gruppe, der kalder sig “Not possible in real life“.

Venøsund II
Jeg har det lige omvendt; med alle de imponerende sjove hyggelige historiske bygninger, der findes rundt omkring i Danmark, så synes jeg det er spændende, at genopføre dem i Second Life. Både for deres arkitektoniske værdi men bestemt også for deres historiske værdi. Ved at genopføre bygninger i Second Life, er jeg endvidere med til at formidle vores fælles kulturarv som dagens Danmark bygger på.
Oversigten over de opførte bygninger med både tekst og links ligger på WD´s website på www.wonderfuldenmark.dk/bygninger.shtml.

One thought on “Virkelige bygninger i Second Life

  1. Pingback: “Wonderful Denmark” - review/log « Mariis Mills

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s