I går holdt jeg, i samarbejde med Heidi Ballinger fra PowerMatch, kursus i kunsten at bygge i Second Life. De 8 elever var fra MIL-uddannelsen på Aalborg Universitet og havde ingen eller kun ringe erfaring med at bygge i Second Life. Vi startede derfor helt fra bunden med at præsentere begrebet ”en prim” og arbejdede os derefter igennem Position, Size, Rotation osv. 2 timer forsvandt på ingen tid men heldigvis har vi aftalt yderligere 2 lektioner i de kommende uger, hvor vi kan nå at komme ind på så spændende emner som egne textures, No Copy No Modify, Physical, Phantom, flexiprims og Linden Script Language.

Kursus-sandkassen bærer tydelig præg af aftenens aktiviteter
Under forberedelsen til kurset gik det op for mig, hvor omfattende en viden gode SL byggere skal være i besiddelse af, og jeg fik også nævnt på kurset, at man ikke bliver en dygtig SL bygger af at deltage på et kursus af 3 gange 2 timer. Jeg har selv bygget i SL i næsten to år nu og støder stadig af og til på nye features, genveje eller blot smartere måder at konstruere et objekt på. En god SL bygger har øjne og ører åbne, følger med i, hvad andre laver, udveksler erfaringer, tester forskellige løsninger og har set samtlige Torley Lindens videoer.
Ja, jeg var en af deltagerne, selvom jeg forsvandt lidt før tid. Meget spændende at få indblik i, hvordan man opbygger sådan et stykke virtuel verden helt fra bunden af. Men netop tiden er et problem, synes jeg. Der går virkelig meget tid med at lære “byggefaget” at kende. Når man så samtidig er helt ny på SL er der jo mange helt praktiske ting, man også lige skal have styr på, og derfor tager nybegynderkurser jo endnu længere tid end hvis man laver byggekurser for erfarne SL’ere. For mit vedkommende er SL-byggeri kun en lille del af masteruddannelsen i MIL, så det er hele tiden et spørgsmål om at prioritere sin tid. Jeg tænker lidt, at det da er dejligt, at andre vil ofre så meget tid på at bygge noget, vi andre kan nyde godt af…..
Pingback: Building Class with Asp & Ballinger « Mariis Mills