Jul i den gamle købstad

juletrae
Fra søndag den 30. november (som er 1. advent) og frem til juleaften, vil vi i WD byde på ægte gammeldags julestemning og hygge i form af et julerollespil, hvor mange af de besøgende kommer til at deltage i små daglige aktiviteter. Mød bl.a. en ivrig bager, en glad møller, en stærk stationsforstander, en venlig ejendomsmægler, selveste julemanden og mange flere med tilknytning til byen. Alle bidrager til julehyggen og du kan også være med, så meget eller lidt, som du har tid og lyst til. Find noget gammelt tøj og kontakt julebyguide Niels Mitzer, så I kan finde en passende hyggelig rolle til lige netop dig. Selvom du ikke vil være med i julerollespillet, er du naturligvis stadig velkommen i byen som almindelig besøgende. Hver aften kl. 20,30 vil der på scenen i Den Gamle Have være underholdning f.eks. i form af historielæsning, musik, dans og hyggeligt samvær.
En julekonkurrence skal vi selvfølgelig også have. Hver dag vil der være gemt en eller flere ting rundt omkring i WD, som har tilknytning til julerollespillet. Når du har fundet en ting, stiller du din avatar ved siden af, og tager et billede af tingen og din avatar. Dette billede sender du til julebyguide Niels Mizser og så er du med i lodtrækningen om hyggelige præmier. Vi vil ikke udelukke, at der i løbet af julemåneden også vil være andre præmier og konkurrencer. Dagens opgave vil blive oplyst hver aften i Den Gamle Have, men du kan også spørge de medvirkende i julespillet i dagens løb og måske få lidt hjælp til, hvordan dagens opgave skal løses.
Julebilleder og konkurrencebilleder vil blive vist på www.wd-torvet.dk, hvor du også vil kunne finde historier om julespillet og andet julerelevant.
Husk at besøge Wonderful Denmark hver dag frem til jul, så du kan komme i god gammeldags julestemning. Glædelig jul!

4 thoughts on “Jul i den gamle købstad

  1. Hej Asp – Var forbi igår – Du har rigtig julepyntet. Det var super hyggeligt at se. Venligst Anja

  2. Tak for roserne men de skal nu ikke gå til mig. Charlotte fra Historiens Hus har stået for juleudsmykningen i WD i år og byguide Niels har fundet på julerollespillet og arrangementerne hver aften i Den gamle Have.

  3. Hej Charlotta Super flot pyntet Charlotta meget stemningsfuldt. Så har jeg rettet ‘roserne’ mod rette vedkommende. Vi ses. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s