Virtuel klimatur

Pressemeddelelse 6/10-09
Museum Lolland-Falster
Klimatur på Stiftsmuseet i Maribo

Klimaforandringer er for tiden på alles læber. Men er klimaforandringer noget nyt eller er det et fænomen, der har præget kloden op igennem historien? Museum Lolland-Falster sætter fokus på dette emne med den kommende særudstilling Klimatur.
Med den store klimakonference United Nations Climate Changes Conference, der afholdes i København i december, vil der uden tvivl være stor fokus på Danmark og ikke mindst energi og klima. Lolland Kommune er allerede godt i gang med at sætte sig selv på verdenskortet indenfor netop dette område. Med tanke til de mange initiativer, der for tiden tages indenfor klima- og energiområdet, sætter Museum Lolland-Falster i efteråret 2009 fokus på historiske klimaforandringer på Lolland og Falster.
Udstillingen åbner fredag den 9. oktober 2009 kl. 15.00 på Stiftsmuseet i Maribo og bliver en ny og anderledes måde at lave udstilling på. Kombineret med den kulturhistoriske udstilling formidles der gennem den virtuelle verden “Second Life” om klimaforandringer på Lolland og Falster gennem historien. “Second Life” er et optimalt sted at formidle kulturhistorie, da det er muligt at opføre og fremvise fortidens verdener og begivenheder. Den besøgende vil således få indblik i klima- og landskabsforandringer på Lolland og Falster i istiden, stenalderen, vikingetiden, middelalderen, den lille istid i 1600 årene og stormfloden i 1872.
De enkelte tidsperioder opbygges som scenarier i “Second Life”. Scenarierne er opbygget på baggrund af faglig og teknisk viden, og er således så realistiske som muligt. I scenarierne bliver den besøgende stillet overfor en række opgaver, samtidig med at vedkommende bliver lidt klogere på den pågældende periode. Hele seancen er opbygget omkring en tidsmaskine, der på mystisk vis er blevet fremstillet af smeden på Frilandsmuseet i Maribo. Det er denne tidsmaskine og smeden, der sender den besøgende på den historisk Klimatur.

KlimaturVikinger

Der vil være adgang til Klimaturen via computere, der opstilles i Stiftsmuseets lokaler på Banegårdspladsen i Maribo. Scenarierne er i første omgang opbygget i et lukket system, da det ikke er tilladt at færdes i “Second Life”, hvis man er under 18 år. Derfor vil der kun være adgang til scenarierne i museets åbningstid. Her der det muligt for skoler, institutioner, og privatpersoner at komme ind og blive kastet tilbage i historien.
I en del af museets åbningstid vil der være tilknyttet personale, som kan hjælpe, fortælle og gå i dialog med den besøgende.
Udstillingen er støttet af Kulturarvsstyrelsen.
Fakta om udstillingen:
Titel: Klimatur
Udstillingsåbning: Fredag den 9. oktober 2009 kl. 15.
Sted: Lolland-Falsters Stiftsmuseum – Banegårdspladsen 5 – 4930 Maribo – Tlf: 7240 1620
Billetpriser og åbningstider: Se museets hjemmeside: www.museumlollandfalster.dk

Reklamer

One thought on “Virtuel klimatur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s