Svampeangreb i træ

Svampeangreb i træ

Den gule tømmersvamp (Coniophora cerebella) også kaldet kældersvampen, stiller relativt høje krav til veddets fugtighed, men trives under betydeligt lavere temperaturer end sidstnævnte. Myceliet er i begyndelsen hvidt, men bliver hurtigt skiddengult eller gråt. Mulden er temmelig mørkfarvet med i hovedsagen paralleltløbende skrumperevner. Denne svamp er utvivlsomt langt den hyppigste af alle bygningssvampe og forekommer også almindeligt på fugtigt henliggende gavntræ på tilbud lagerpladser. Viftesvampen (Paxíllus acheruntius) også kaldet grubesvampen stiller meget høje krav til veddets fugtighedsindhold.

Overflademyceliet danner en tynd, løs, uldagtig belægning af gullig farve til tider med et violet anstrøg. Destruktionen viser sig som en typisk terningemuld af en dyb brun farve. Svampen optræder i fugtige kældre, men forekommer især almindeligt og skadeligt i minetømmer. Skællet sejghat (Lentínus lepideus) og korkhat (Lenziles sæpiaría) er to svampearter, der i modsætning til de ovenfor anførte ikke udvikler noget overflademycelium, og deres tilstedeværelse røber sig derfor som oftest først, når frugtlegemerne bryder frem på et relativt sent tilbud stadium af angrebet.

Svampeangreb i hegnspæle og ledningsmaster

De to arter har endvidere til fælles, at de fortrinsvis angriber træ i det fri, såsom hegnspæle, ledningsmaster, sveller og trækonstruktioner i broværk og danner en brunmuld med hovedsagelig parallelt løbende skrumperevner. De angriber desuden begge udelukkende nåletræsarterne. Blandt svampe, der ligesom sidstnævnte ikke danner noget tilbud overflademycelium, men angriber løvtræ, skal til slut nævnes to arter Stereum purpuríum og Hypoxylon coccenium, der er skyld i en typisk hvidflammet destruktion, der er ret almindelig forekommende hos såvel runde som opskårne bøgetræseffekter. Betegnelsen blåsvampe omfatter flere svampearter, der har det fællestræk, at de ernærer sig af vedcellernes indhold af organiske stoffer uden herved at nedbryde cellevæggene. Veddets styrkeegenskaber forringes som følge heraf ikke eller i alt fald i meget ringe grad ved disse svampearters angreb.

Deres tilstedeværelse er derfor nærmest at regne som skønhedsfejl, hvis betydning afhænger af træets senere anvendelse. Det af blåsvampe angrebne ved er dog mindre modstandsdygtigt overfor angreb af andre svampearter end helt frisk træ. Veddets misfarvning skyldes tilstedeværelsen af svampehyferne. Disses egenfarve er imidlertid som oftest grålig eller brunlig, og træets blålige tone skyldes således et optisk tilbud bedrag. Blåsvampene optræder hyppigst hos nåletræsarterne og blandt disse især hos fyrretræ. Angrebene er begrænset til splinten, bladsplinten. Efter svensk terminologi skelnes ofte mellem stokblånad træ, hvor hele splinten er misfarvet, og ytblånad træ, der betegner et mere overfladisk angreb. Med henblik på at undgå eller begrænse skaderne ved svampeangreb på træ kan følgende forholdsregler bringes i anvendelse:

  1. Ved en hurtig udbringning fra skoven og opskæring samt ved anvendelse af en hensigtsmæssig lagringsteknik må der drages omsorg for, at træets fugtighedsindhold nedbringes, så hurtigt det er muligt, uden at fremkalde tørringsfejl.
  2. Der må føres en effektiv kontrol med, at alt træ, der anvendes i byggeriet, er fuldkommen sundt og tilstrækkelig tørt.
  3. Der må anvendes en hensigtsmæssig byggemetode, hvorved fugtighedsansamlinger i trækonstruktioner undgås, og mulighed for træets fortsatte tørring fremmes.
  4. Hvor der i særlig grad er risiko for svampeangreb, må træet imprægneres.
  5. Såfremt svampeangreb i lagerbeholdninger eller trækonstruktioner opdages, må der øjeblikkelig træffes modforanstaltninger til udryddelse af svampene.

Hvad er træ som ved betragtet?

Der er følgende grupper:
Nøgenfrøede (Gymnospermae). I reglen koglebærende, for det meste stedsegrønne; bladene: Skæl-, nåle- eller linieformede; frø: Nøgne. En hovedklasse under nøgenfrøede er nåletræerne (Coniferae). Kaldes: Blødttræ. Dækfrøede (Angiospermae). Frøplanter, hvis frø er indesluttede i lukkede frugtblade. Enkimbladede (Monocotyledoneae) Frøene spirer med ét kimblad. Bladene, som er løvblade, er gerne helrandede og lige- eller buenervede.

Herunder hører af træarter:

Det er altid mindst parallelt med fiberretningen, væsentlig større i radial og størst i tangential retning på tværs af fibrene. Som tidligere anført kan revnedannelser optræde allerede i de levende træer. I sådanne tilfælde, samt når opskårne varer hidrører fra stærkt kroget eller vredvokset træ, er det umuligt helt at undgå tørringsfejl. Disses omfang kan imidlertid i høj grad beherskes ved anvendelse af en hensigtsmæssig tilbud opskærings-, tørrings- og lagringsteknik.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s