Den klassiske danske købstad

Den fremvoksende industrialisme

Højt hævet står Hugo Matthiessens og Vilhelm Lorenzens værker om de danske købstæder i det, vi her har kaldt den klassiske tid. I litterær henseende står Hugo Matthiessens skildringer stærkest, skrevet i den poetiske fin de ríccle-tone, som den fremvoksende industrialisme og dens ødelæggelser af de gamle købstadsmiljøer kaldte frem hos ham. Matthiessen valgte i nogle af sine værker en vinkel, der lod de mange byer glide sammen i et billede af en købstad, en type, en repræsentant for den svundne og gyldne fortid. Ikke at han glemte detaljerne og de indbyrdes forskelle, men i sagens tjeneste gjaldt det om at vække en glemsom samtid til at passe på det hensmuldrende.

Ikke fordi det var deres egen lille by, men fordi selv det mindste hus og hvert eneste oprindelige miljø var en del af historien om de gamle købstæder. Billedets sammenhængskraft skyldtes først og fremmest købstadsvæsenets relative uforanderlighed. Fra middelalderen havde man nedarvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der i det stænderordnede samfund var udstyret med principielt noget nær de samme rettigheder og pligter. Få gratis 3 tilbud. I den forstand var købstæderne variationer over samme tema. Det er både lighederne og variationerne i det danske købstadsvæsen, der er temaet for denne antologi.

Symbolske manifestationer

Senmiddelalderens byrum var ladet med symboler. Udøvelsen af kongens, byens og torvets ret var understøttet af rettens synlige redskaber: tingstedet, træhesten, kagen, markedskorset, galgen og gabestokken. Byens halsjern og gabestok modtog ved byportene og havnen de tilrejsende fra land- og søsiden og forkyndte skæbnen for den, der brød byens torveorden. Denne brug af symbolske manifestationer i rettens, byens og kongens tjeneste tog man med sig over i nyere tid. Få gratis 3 tilbud. Når vi skal have et første indtryk af de klassiske købstæder, deres selvforståelse og position i forhold til det omgivende samfund, kan vi derfor med sindsro se på købstædernes ydre fremtræden.

Mens byens porte og andet forsvarsværk i middelalderen både havde tjent forsvarsformål og stået som en del af det selvhævdende borgerskabs perceptuelle grænsedragning mod bønder og kongemagt, så greb en stærkere kongemagt senere ind og tvang byerne til at fremstå i kongens og ikke deres eget billede over for omverdenenfi Enhver løs ide om, at byernes ydre forsvarsværker kunne vendes mod rigets soldater, blev umuliggjort. Det skete i forlængelse af reformationstidens borgerkrige: En herredag under Frederik 1. (1523-1533) vedtog at nedlægge alle bybefæstninger uden for Malmø og København, hvorefter de fleste bybefæstninger faktisk blev sløjfet.

12 nye byanlæg mellem 1600 og 1660

De tilbageværende tjente nu som del af rigets forsvar mod ydre fjender. Med Christian 4.s og Frederik 3.s bygrundlæggelser samt rigsmarsk Anders Billes generalplan 1646 blev fremtiden for bybefæstningerne tegnet af bastionære anlæg i udvalgte byer af særlig militærisk værd. Disse byer vedblev at træde markant frem i forhold til det omgivende land. De to konger virkeliggjorde 12 nye byanlæg mellem 1600 og 1660, heraf de syv i kongeriget og Slesvig. Af de nye byer blev især Christianshavn og det senere Fredericia lukket inde bag store anlæg. Få gratis 3 tilbud. Også Gammel København, Nykøbing på Falster, Køge, Assens, Nakskov, Rudkøbing, Aalborg, Stege og Skanderborg fik udvidede befæstninger.

Københavns nye landbefæstning, der stod færdig i 1624, bestod således af seks meter høje jordvolde bag en 37 meter bred vandgrav. Svenskerne benyttede i øvrigt lejligheden til frem mod krigens afslutning i 1660 at forstærke fæstningsværkerne i flere af disse byer. Hovedparten af de nye fæstningsbyer blev grundlagt uden for kongerigets grænser, men to nye skød op inden for. Den ene af disse, Fredericia, blev en seriøs konkurrent i et i forvejen tæt østjysk bysystem, mens den anden, Fladstrand – det senere Frederikshavn – langsomt sugede kræfterne ud af Sæby. Men ellers falder Danmark uden for det øvrige nordeuropæiske mønster, hvor nye, befæstede byer havde en større gøgeungeeffekt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s