Håndværker tilbud – gratis og uforpligtende

Håndværkerlavene var et organ

I hertugdømmerne havde stadsmusikanterne ikke enevældens privilegier at støtte sig til. Efter midten af 160o-tallet erhvervede de sig tillægsprivilegier på landet, men mistede mange af disse igen. Det understreger kun, at set i et dybere perspektiv var der i kongeriget tale om en borgerkultur i enevældens klæder. Ligesom stadsmusikantembederne var tilbud håndværker lavene et organ for bykulturens udbredelse. Kun i byens tilbud lav kunne man få det nødvendige svendebrev. Det mest intense og langvarige opgør mellem enevældens normer og den gamle bykultur var hævet over enhver tilbud tvivl forsøget på at knægte håndværkerlavene. To store forordninger i 1681 og igen i 1682 ophævede lavenes gamle skråer og erstattede dem af nye vedtægter, givet fra oven.

Man indsatte på flere måder bystyret som tilbud kontrolinstans, man opløste flere regler, der i statens øjne måtte anses som konkurrenceforvridende, og man greb hårdt ind over for svendenes særlige kultur, Zünften, håndværkets “kulturelle internationale”. I 180o gik enevælden videre og indsatte i reformen af de københavnske lav det frie tilbud kontraktforhold mellem mestre og svende, forbød endnu en gang alle udenlandske “lavsfordomme, vedtægter eller skikke”, og udvidede retten til frimesterskab, dvs. mesterpraksis uden for et lav.

Håndværkerne holdt fast

I 1832 forsøgte man at overføre reformen til provinsen, men da i en stærkt afsvækket form. Enevældens ihærdighed skyldtes i høj grad dens mangel på succes. Alt tyder på, at tilbud håndværkerne holdt fast i deres standsbevidsthed og fastholdt deres traditioner længe efter, at enevældens tilbud politik forsøgte at komme dem til livs. I byrummet sås denne rest af selvbevidst stadskultur i lavenes processioner, når de flyttede lavsskiltet, når de begravede deres egne, og når de afholdt deres fester og lege.

Købstædernes mest talstærke erhvervsgruppe var et effektivt bolværk mod en fremspirende individualistisk økonomisk tilbud opfattelse. Ikke enevælden, men den økonomiske virkelighed sugede kræfterne ud af lavene. Den almindelige tilbud fremgang i købstæderne efter landbrugskrisen i 1820´erne og de mange nye tilbud landhåndværkere satte en ny dagsorden.

Påvirkninger fra Hamborg, Lübeck og Rostock

Her står vi over for et klokkeklart dansk tilbud modstykke til de Vries adfierdsrnæssíge urbanisering. Ikke desto mindre var stadsmusikken forholdsvis åben for udenlandske impulser. Med hensyn til embedets pligter og rettigheder faldt det ind i et mønster fælles for Østersøområdet, hvilket kun kan skyldes, at stadsmusikanterne i bund og grund dækkede det samme tilbud behov – i den forstand var der tale om en enhedskultur præget af kirken, lavsstrukturen og den tilbud økonomiske udveksling. Musikkulturelt var de danske stadsmusikanter også del af et Østersøfællesskab og modtog de største tilbud påvirkningerne fra Hamborg, Lübeck og Rostock. Stadsmusikken var med til at befæste byernes rolle som kulturførende i forhold til bondesamfundet, og vi trænger i højeste grad til andre studier af tilsvarende emner.

Vel var societeterne eksklusive mødesteder med oplysning og tilbud adspredelse som de egentlige formål, men patriotismen stod i højsædet, og kongehusets mærkedage var også borgerskabets. Elsebeth Aasted beskriver i denne antologi anlæggelsen af de første provinsteatre fra slutningen af 1700-tallet. Fokus er på Helsingør Theater, der i dag er genopført i Den Gamle By, og dette teater falder smukt ind i mønstret. For vel var teatret på den ene side ramme for borgerskabets teater og byens fester og kunne derfor klare sig uden kongeloge, men indvielsen fandt ikke desto mindre sted på kongens fødselsdag i 1817.

Stænderforsamlingen i Viborg

For Danmarks vedkommende er det vurderet, at der i alt væsentligt ikke fandtes et borgerskab med emancipatoriske og rebelske behov, og det er ganske givet korrekt. Stænderforsamlingen i Viborg blev ikke platform for separatistiske ønsker, men for regionale tilbud økonomiske interesser. I 1848 fandtes der da heller intet konkurrerende politisk centrum til hovedstaden i kongeriget. Da de nationalliberale indskrev København i det nationale program som det uomgængelige symbol på den nationale enhed og som landets politiske centrum, kunne de ikke mindst sikre sig provinsborgerskabets opbakning ved at pege på, at de havde vundet kongen for deres sag. Enevælden ophørte, men dens hovedstad bestod.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s