Få 3 gratis håndværker tilbud

Fynske håndværkere i gamle dage

De fynske købstæder eksisterede på vidt forskellige vilkår, når det gjaldt om at trække næromsætningen til sig. I en nordlig bue fra Middelfart, Bogense, Odense, Kerteminde og til Nyborg var de økonomiske tilbud nogenlunde stærke, om end langt fra ligeligt fordelt mellem de enkelte købstæder. Omvendt udkæmpede de sydlige købstæder Assens, Fåborg, Svendborg og – på Langeland – Rudkøbing gennem flere århundreder en kamp for at besidde deres opland. Assens fik muligvis i 1443 tildelt et privilegeret opland, om end det ikke er dokumenteret.

Ved samme tid fik Svendborg – i 1447 og 1521 – ret til at kræve bondehandelen fra de omkringliggende øer til sig. I virkeligheden var der tale om et kompromis med Århus-biskoppen Ulrik, der fik lov til at dække sit bispegods på Tåsinge ind med forsyninger fra Tyskland, og samtidig fik bønderne på Tåsinge ret til at udføre heste, okser og køer til Tyskland og hjemtage til eget tilbud behov, men blev også påbudt at sælge deres korn, smør og andet i Svendborg. Værdien af denne torvetvang står dog i et noget dårligt lys med de gentagelser – 1521 og 1578 – der åbenbart var behov for.

Den største konkurrence

I 1517 fik byen et læbælte på to mil, og selv om det kun var rettet mod fremmede købmænds opkøb, gav det dog en formel beskyttelse mod den største konkurrence, og byen bragte da også flere gange bestemmelsen med sig i felttoget mod opkøbere fra Ærø, Slesvig og andre nordtyske steder foruden lokalbefolkningens egne syndere. Fåborg fik i 1608 erstattet den generelle tilbud torvetvang fra 1498 med en bestemmelse om, at alle bønder i Sallinge Herred skulle benytte byens torv. Nyborg kunne – i tråd med byens fremtrædende rigspolitiske betydning – fremvise det ældst kendte eksempel på oplandsregulering, da indbyggerne i Vindinge Herred i 1299 blev pålagt at søge ting i byen, hvilket skete i tilknytning til torvedagen, onsdag.

Nyborgs 1446-privilegium var et yderligere fremskridt for byens merkantile herredømme. Det indstiftede et årsmarked, forbød landprang i Gudme og Vindinge Herreder, pålagde deres indbyggere at søge torv i Nyborg og forbød ulovlige havne på strækningen fra Svendborg over Slipshavn (Nyborgs havn) til Kerteminde. Håndværkere blev i stor stil tvunget fra land til by, og i 1546 udstedtes forbud såvel mod, at adelige, præster og bønder bedrev handel, som mod at fremmede købmænd foretog opkøb på landet. Det var en bølge, der sammen med byens funktion som færgeby og efter 1563 tillige som hjemsted for opkrævningen af strømtold løftede byen ind i en storhedstid.

Ulovligt landkøb af borgere og prangere

Som de fynske købstæder generelt blev også Nyborg ramt af krise og tilbagegang efter midten af 1600-tallet på grund af pest og krig. Nyborg fik dog kortvarigt rakt en fremstrakt hånd med tildelingen af stabelrettigheder for hele Fyn i 1661, hvilket nok især var vækstfremmende i de første år. Forsøg på at gennemtrænge købstædernes privilegerede handelsopland kunne konstateres gang på gang. Allerede 1546 gik et kongeligt brev efter en klage fra Assens i rette med, at “mange sønderjyder” opkøbte korn og andre varer og udskibede det fra ulovlige havne.

Fra strandkanten i Hageskov Len og dele af Nyborg Len foregik i 1622 en trafik med udsmugling af øksne og andet kvæg. Gennem de næste halvandet hundrede år kom det til sager og klagemål fra Assens- og Svendborg-borgerskabet mod opkøbere fra Haderslev, Lübeck, Aabenraa og Flensborg. Fra Svendborg berettedes for eksempel i 1747 om godsejernes landprang og ulovligt landkøb af borgere og prangere. I 1756 fik byens borgere forbud mod at opkøbe på landet, men allerede måneden efter skærpelsen drev en af de største købmænd i byen forprang som tidligere.

Få 3 gratis håndværker tilbud

Som det senere vil fremgå, var dette dog langtfra ensbetydende med en svag økonomisk centralitet, influensfeltet var stadig stort. Også i Fåborg var torvehandelen af mindre betydning. At byen i 1560 mistede retten til at holde ting for Sallinge Herred, anses således i litteraturen for en årsag til, at byen omkring 1590 havde opgivet sin torvedag på grund af manglende tilførsler. Borgerskabet i Fåborg førte sager mod opkøbere fra Als, Kappel og Eckernförde i 1590`erne.

Det kunne de fra 1608 gøre med endnu bedre ret, da byen dette år blev pålagt at bringe alsingernes ulovlige opkøb til ophør med halvdelen af de konfiskerede varer som kompensation. Men det var ikke gjort med det. Hos Fåborgs borgerskab udvikledes tilsyneladende en forståelse om, at både de selv og udenlandske købmænd måtte hjemtage varer som landkøb uden om torvet, hvis det bare var til egen husholdning. På den konto opererede handelsmænd fra England, Flensborg, Als og Ærø på egnen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s