Glædelig jul

Alle besøgende, kunder, samarbejdspartnere, vikinger, superhelte, scriptere, designere, forskere, arkæologer, læsere, lærere, elever, landsbytosser, griefere, programmører, musikere, DJ´s, krigere, historikere, drømmere, danskere, udlændinge, undervisere, konstruktører, konkurrenter, kollegaer, robotter, campister, guider, vagter, journalister, bloggere, arkitekter, romantikere, avatarer, marsmænd, blondiner, bodybuildere, julemænd, turister, vagabonder, fans, gratister, politikere, kunstnere, tolke, studerende, festaber, eskapister, realister, projektledere, grafikere, fotografer, sælgere, svindlere, animatorer, sangere og venner ønskes en rigtig glædelig jul.

Reklamer

Julemanden er kommet!

julemandenJulemanden er set på Torvet i Wonderful Denmark.
Han deler Linden Dollars ud til sagesløse forbipasserende.
Hvem er det?
Gæt hvem der gemmer sig bagved det hvide skæg og vind 2.000 L$. Send en IM til Julemanden med dit svar senest den 25. december.
Vinderen offentliggøres den 25. december kl. 20.30 i den gamle Have i Wonderful Denmark.

Julemarked

Klik på billedet
Klik på billedet
I Historiens 2. Hus er der netop åbnet en ny udstilling: JULETRÆET, som fortæller lidt om de første juletræer i Danmark.

Desuden er der i hele december STORT JULEMARKED, med glögg & æbleskiver, skøjtebane, sneboldkamp – og masser af freebies: julesmykker, julekugler, gran, juledekorationer, nissehuer, strikvarer, etc. Måske er du også heldig at få et cyberkys under misteltenen?
Link til Julemarkedet.

Vel mødt – med de bedste decemberhilsner
Charlotta

Jul i den gamle købstad

juletrae
Fra søndag den 30. november (som er 1. advent) og frem til juleaften, vil vi i WD byde på ægte gammeldags julestemning og hygge i form af et julerollespil, hvor mange af de besøgende kommer til at deltage i små daglige aktiviteter. Mød bl.a. en ivrig bager, en glad møller, en stærk stationsforstander, en venlig ejendomsmægler, selveste julemanden og mange flere med tilknytning til byen. Alle bidrager til julehyggen og du kan også være med, så meget eller lidt, som du har tid og lyst til. Find noget gammelt tøj og kontakt julebyguide Niels Mitzer, så I kan finde en passende hyggelig rolle til lige netop dig. Selvom du ikke vil være med i julerollespillet, er du naturligvis stadig velkommen i byen som almindelig besøgende. Hver aften kl. 20,30 vil der på scenen i Den Gamle Have være underholdning f.eks. i form af historielæsning, musik, dans og hyggeligt samvær.
En julekonkurrence skal vi selvfølgelig også have. Hver dag vil der være gemt en eller flere ting rundt omkring i WD, som har tilknytning til julerollespillet. Når du har fundet en ting, stiller du din avatar ved siden af, og tager et billede af tingen og din avatar. Dette billede sender du til julebyguide Niels Mizser og så er du med i lodtrækningen om hyggelige præmier. Vi vil ikke udelukke, at der i løbet af julemåneden også vil være andre præmier og konkurrencer. Dagens opgave vil blive oplyst hver aften i Den Gamle Have, men du kan også spørge de medvirkende i julespillet i dagens løb og måske få lidt hjælp til, hvordan dagens opgave skal løses.
Julebilleder og konkurrencebilleder vil blive vist på www.wd-torvet.dk, hvor du også vil kunne finde historier om julespillet og andet julerelevant.
Husk at besøge Wonderful Denmark hver dag frem til jul, så du kan komme i god gammeldags julestemning. Glædelig jul!