Støtte til planterne

Hvordan støtter man planter med tunge frugter som tomater, peberfrugter og auberginer? En måde er at binde dem op til stokke; en anden metode er at bygge eller købe et bur, som planterne kan vokse op igennem. Burets højde afhænger af højden på de høstmodne planter. Buret kan være til et enkelt kvadrat, to, fire eller til alle ni; det kommer helt an på, hvad der dyrkes. Det kan være et stift bur med sider, der sættes ned i jorden ligesom en U-formet trådramme.

Hvis du vil have et stativ til hele kassen, kan der let sættes en pæl af en slags ned i hvert hjørne – enten metal eller træ – og derefter udspændes der vandrette snore mellem de fire hjørner. Hvis du skal støtte hele kassen, er det endnu bedre at sætte de fire hjørnepæle ned og opsætte et vandret nylonnet, der forhandles som opbindingsnet. Dette net kan fås i mange havecentre og gartnere, og er især godt fordi det er blødt og ikke skærer planterne, når de støder imod det, når det blæser. Det har også store huller, så planterne kan vokse igennem, og du kan nå derind. Det generer heller ikke de lavere planter.

Materialet er let at arbejde med og velegnet til køkkenhaver. Hjørnepælene skal være meget stærke og stå fast, så de vandrette snore eller net ikke bliver slappe. Pælene kan være af træ og bankes ned i jorden eller fastgøres med montageskruer til trærammen, enten ind- eller udvendigt. Du kan også bruge PVC-rør, metalrør eller hegnspæle. De mange muligheder viser, hvor fleksibel køkkenhaven kan være.

Støt mig

Høje dekorative planter som dahliaer og solsikker har brug for ekstra støtte, nár de vokser i højden og blomstrer. Solsikkefrø skal beskyttes en tid efter såning, så de ikke bliver gravet op af fugle og gnavere, og senere så ikke de unge frøplanter bliver ædt af andre fugle. Du kan midlertidigt overdække haven med et stykke hønsenet 15 cm over kassen; det skærmer planterne, indtil de bliver så høje. Når planterne er cirka 1 m, er det tid til at sætte fire hjørnestolper i – stærke stålpæle og vandrette nylonnet i forskellige højder. Sæt det første net op i 1 m´s højde og det sidste helt oppe, hvor pælene ender. Det vil støtte planterne ved rengøring, til de er udvokset, og hindre dem i at vælte i stærk vind og kraftig regn.

Beskyt majsen

Den letteste måde at dyrke og beskytte majs på er at lade den vokse i sin egen ramme (mindst 1 x 1 m, men 2 x 1 m er bedre) med høje stålstolper i hvert hjørne, 1,5-2 m høje. Spænd opbindingsnet hen over, cirka 60 cm over jorden, og gør det fast til stolperne, Planterne vokser gennem nettet og får støtte på den måde. Når kolberne modner, tiltrækker de fugle og pattedyr, men du kan sætte hønsenet rundt om hele rammen og om nødvendigt også hen over toppen.

Høje rammer er bedst til lange gulerødder, porrer og kartofler. Disse planter skal have et dybt jordlag, så i stedet for at grave ned som ved almindeligt havearbejde bruger vi den lette udvej og bygger opad. Byg en kasse på 30 x 30 cm enten 15 cm, 23 cm eller 30 cm høj af krydsfiner eller tynde brædder Køb eventuelt kvadratiske beholdere i plastic, glasfiber eller polystyren.

1 thoughts on “Støtte til planterne

  1. Pingback: Smukke farver i haven

Skriv en kommentar